VJP/HZP

Igen skulle noget nyt (for mig) testes. AT/HZP Anlægstest på Samsø. FØRST bliver jeg altså nød til at nævne Karen og Holger, de 2 mennesker gør et kæmpe stykke arbejde for at man bare føler sig så velkommen, der er styr på alt, terræn er fuldstændig i top, og der overlades intet til tilfældighederne, TAK er et fattig ord til jer 2, men det kommer fra hjertet, så endnu engang TUSIND tak. Når men nu til beretningen om min oplevelse omkring det her AT, - Jeg er en af dem så egentlig altid har været lidt modstander af det her UT/AT da jeg jo nok er lidt hjernevasket med det har ”farlige” problem omkring at vores hunde bliver til harefræsere, ja det gør de måske også hvis man træner til hudløshed på harer, men hvis man nu bare tager udgangspunkt i at alle hunde jo nok har driften til at jage, og ens hund er forholdsvis lydig, så tror jeg ikke på der kommer problemer, - det vil tiden jo så vise sig for mig, men jeg tvivler ikke på at trutter jeg i stop fløjten så skal hun nok stoppe, de fleste gange, men er vel jagthund 😉 i vores ung hunde klasser på markprøver må hundene også løbe efter harer, og råvildt men det er som om at det ser folk ikke som det ”samme problem” hvorfor ved jeg egentlig ikke, for der er ingen der har sagt at man ikke må dække sin hund af på AT /HZP 😊, (og UT skal de ikke løbe efter harerne, men gå et alm spor) de vil bare gerne se et godt anlæg for næsearbejde, og det viser hunden jo ved at den følger op på fært, (ikke render efter, men faktisk bare følger op, de må gerne tage turen men behøver altså ikke, hvis man så gerne vil have sichtlaut hals på syn af vildt, skal man selvfølgelig lade den rende, men er det ikke et behov så dæk den af. – hunden viser også sit gode næsearbejde ved standen, standen for man også point for, - så for man også point for søget, og samarbejdet, - søget skal vises så det er mest muligt jagtlig, på vores test, havde vi en fremragende langhåret waimaraner med, den gik ikke stort og voldsomt overhovedet, faktisk lidt kedelig efter min mening, men scorer altså 11 (Maks) på søg, da det er så jagtlig som man overhovedet kan ønske sig, samarbejde scorede den også 11 i, da den hele tiden kontaktede føreren, - os 2 med Kleiner, der var søget noget større, - og vi scorer 9 heri, - så ingen en myte med at dommerne vil se vilde og voldsomme hunde, der jager med hovedet uden på pelsen, eller hvad man siger 😉 - Når men til selve den her anlægstest, der starter man om morgen med et åbent dommermøde, det er altså mega fedt, man for gennemgået dagen, og der køres ud til terrænet, vi startede denne gang på marken, hvor hundene skal vise anlæg for næsearbejde, søget, stand, samarbejde, og arbejdsglæde – her kan få nogle fagtal hvor de er fordelt således, Fremragende = 12 point (gives ikke i dk) Meget godt = 9–10-11 point Godt = 6-7-8 point Tilstrækkeligt = 3-4-5 point Mangelfuldt = 1-2 point Utilstrækkeligt = 0 point Det er nemt og overskueligt med point, man kan i avlen, f.eks. sammenligne meget hurtig, hvor man har stærke og svage sider. Når men i gang gik testen, vi startede som nævnt på marken, Nala var den sidste af de 3 hunde der skulle ud, - vi stødte en harer som tændte den lille dame lidt, men ikke mere end vi for sluppet hende, hun går i et meget godt søg, hun for meget hurtig fært af noget, og markere kraftig, og op sprang en lille harer, Nala sætter efter, kommer dog hurtig tilbage (jeg vælger ikke at fløjte, og lader hende selv udrede) – de andre for et par slip, og det bliver vores tur igen, - her går Nala noget af det største søg jeg nogen siden har set, langt ude for hun fært med noget, men jeg kalder hende ind, og hun slår sig igen fri, hun bliver nu her ved med at søge noget bredt, og stort – og der hvor hun blev fløjtet af før, bum stand, harer letter – og Nala for lov at udrede, og har nu sichtlaut (hals på syn af vildt) – ganske fint syntes jeg.. – Nala gik nu fra meget godt til ”kun” godt på marken, pga. søges størrelse, de vil altså se de går jagtlig, her ville man være bedømt færdig på en markprøve, også i unghund ellers var man i hvert fald nede på en 3 præmie. - vi skulle ud et par gange mere for at bevise vi kunne få vores gode søg tilbage, og det blev også noget forbedret, og vi slutter af med en god stand, og ryger tilbage i kategorien meget godt på marken. Vi skulle nu til apporterings delen, der skal man hente 2 ænder, en synligt kastet, med haglskud som simulerer man har skudt anden, som man gør på jagt – efterfølgende skulle de søge efter en død and i tæt bevokset siv, man vil gerne se hundens selvstændige anlæg for at finde vildt, Nala gjorde det til maks. Point 10, hunden skal ligeledes i alle de apporterende discipliner selv søge kontakt til dig, og uden for meget animation sætte sig ved aflevering af vildt. Vi gik videre til slæbs delen, som består af 2 dele, et fuglevildtsslæb på 150 mtr., og et kaninslæb på 300 mtr. som vi kender det fra slæb og apportering. (VSA) – her fik vi igen fuldt hus i begge dele. Nu er testen sådan set slut, en test som hele dagen igennem tester hundenes udholdenhed, deres mentale psyke, og samarbejdsvilje. – det er ikke bare en prøve man går op til, det kræver en hel del af den unge hund, faktisk nærmest en lille mini fuldbrugsprøve, med mark, vand og apportering sammen dag. Nala sluttede af med 150 point ud af 160, og blev prøvens bedste hund, - (det at blive prøvens bedste hund, betyder faktisk intet på denne test, det der betyder noget i denne test at der hele tiden dømmes til HUNDENS fordel, og meget jagtlig) Jeg er meget stolt af den lille hund, og hun beviser hele tiden at hun er supervillig til at arbejde sammen, og jeg glæder mig til endnu flere oplevelser med hende… En prøve igennem jagtbrugshunde, som jeg syntes der er værd at tage et syn på, ellers er der jo de tyske prøver hvor man kan få med levende ænder osv. også – det at have muligheden for at være forskellige er fedt. Ligeså vel som når jet 2 kommer, den glæder jeg mig også rigtig rigtig meget til. Måske jeg bare er en der er meget positiv, og glæder mig over alle valgmulighederne, og over at vi er ikke ens, og det skal vi heller ikke være, så ville det være kedelig, men vi skal som hundefører/mennesker måske være bedre til at se muligheder i stedet for begrænsninger, og hele tiden holde valgmuligheder åbne, og accepterer hinandens forskelligheder, - for i sidste ende vil vi alle jo nok det samme, have gode og velfungerende jagt og familie hunde, hvordan vi så ”tester” dem må være op til de enkelte, der er ingen tvang til noget af det. ​

.