Prøver / Oplevelser

Prøver.

 
Igen skulle noget nyt (for mig) testes.
AT/HZP Anlægstest på Samsø.

FØRST bliver jeg altså nød til at nævne Karen og Holger, de 2 mennesker gør et kæmpe stykke arbejde for at man bare føler sig så velkommen, der er styr på alt, terræn er fuldstændig i top, og der overlades intet til tilfældighederne, TAK er et fattig ord til jer 2, men det kommer fra hjertet, så endnu engang TUSIND tak.

Når men nu til beretningen om min oplevelse omkring det her AT, -

Jeg er en af dem så egentlig altid har været lidt modstander af det her UT/AT da jeg jo nok er lidt hjernevasket med det har ”farlige” problem omkring at vores hunde bliver til harefræsere, ja det gør de måske også hvis man træner til hudløshed på harer, men hvis man nu bare tager udgangspunkt i at alle hunde jo nok har driften til at jage, og ens hund er forholdsvis lydig, så tror jeg ikke på der kommer problemer, - det vil tiden jo så vise sig for mig, men jeg tvivler ikke på at trutter jeg i stop fløjten så skal hun nok stoppe, de fleste gange, men er vel jagthund 😉  i vores ung hunde klasser på markprøver må hundene også løbe efter harer, og råvildt men det er som om at det ser folk ikke som det ”samme problem” hvorfor ved jeg egentlig ikke, for der er ingen der har sagt at man ikke må dække sin hund af på AT /HZP 😊, (og UT skal de ikke løbe efter harerne, men gå et alm spor) de vil bare gerne se et godt anlæg for næsearbejde, og det viser hunden jo ved at den følger op på fært, (ikke render efter, men faktisk bare følger op, de må gerne tage turen men behøver altså ikke, hvis man så gerne vil have sichtlaut hals på syn af vildt, skal man selvfølgelig lade den rende, men er det ikke et behov så dæk den af.  – hunden viser også sit gode næsearbejde ved standen, standen for man også point for, - så for man også point for søget, og samarbejdet,  - søget skal vises så det er mest muligt jagtlig, på vores test, havde vi en fremragende langhåret waimaraner med, den gik ikke stort og voldsomt overhovedet, faktisk lidt kedelig efter min mening, men scorer altså 11 (Maks) på søg, da det er så jagtlig som man overhovedet kan ønske sig, samarbejde scorede den også 11 i, da den hele tiden kontaktede føreren, - os 2 med Kleiner, der var søget noget større, - og vi scorer 9 heri,  - så ingen en myte med at dommerne vil se vilde og voldsomme hunde, der jager med hovedet uden på pelsen, eller hvad man siger 😉 -

Når men til selve den her anlægstest, der starter man om morgen med et åbent dommermøde, det er altså mega fedt, man for gennemgået dagen, og der køres ud til terrænet, vi startede denne gang på marken, hvor hundene skal vise anlæg for næsearbejde, søget, stand, samarbejde, og arbejdsglæde – her kan få nogle fagtal hvor de er fordelt således,

Fremragende = 12 point (gives ikke i dk) Meget godt = 9–10-11 point Godt = 6-7-8 point Tilstrækkeligt = 3-4-5 point Mangelfuldt = 1-2 point Utilstrækkeligt = 0 point

Det er nemt og overskueligt med point, man kan i avlen, f.eks. sammenligne meget hurtig, hvor man har stærke og svage sider.

Når men i gang gik testen, vi startede som nævnt på marken, Nala var den sidste af de 3 hunde der skulle ud,  - vi stødte en harer som tændte den lille dame lidt, men ikke mere end vi for sluppet hende, hun går i et meget godt søg, hun for meget hurtig fært af noget, og markere kraftig, og op sprang en lille harer, Nala sætter efter, kommer dog hurtig tilbage (jeg vælger ikke at fløjte, og lader hende selv udrede) – de andre for et par slip, og det bliver vores tur igen,  - her går Nala noget af det største søg jeg nogen siden har set, langt ude for hun fært med noget, men jeg kalder hende ind, og hun slår sig igen fri, hun bliver nu her ved med at søge noget bredt, og stort – og der hvor hun blev fløjtet af før, bum stand, harer letter – og Nala for lov at udrede, og har nu sichtlaut (hals på syn af vildt) – ganske fint syntes jeg.. – Nala gik nu fra meget godt til ”kun” godt på marken, pga. søges størrelse, de vil altså se de går jagtlig, her ville man være bedømt færdig på en markprøve, også i unghund ellers var man i hvert fald nede på en 3 præmie. - vi skulle ud et par gange mere for at bevise vi kunne få vores gode søg tilbage, og det blev også noget forbedret, og vi slutter af med en god stand, og ryger tilbage i kategorien meget godt på marken.

Vi skulle nu til apporterings delen, der skal man hente 2 ænder, en synligt kastet, med haglskud som simulerer man har skudt anden, som man gør på jagt – efterfølgende skulle de søge efter en død and i tæt bevokset siv, man vil gerne se hundens selvstændige anlæg for at finde vildt, Nala gjorde det til maks. Point 10, hunden skal ligeledes i alle de apporterende discipliner selv søge kontakt til dig, og uden for meget animation sætte sig ved aflevering af vildt.

Vi gik videre til slæbs delen, som består af 2 dele, et fuglevildtsslæb på 150 mtr., og et kaninslæb på 300 mtr. som vi kender det fra slæb og apportering. (VSA) – her fik vi igen fuldt hus i begge dele.

Nu er testen sådan set slut, en test som hele dagen igennem tester hundenes udholdenhed, deres mentale psyke, og samarbejdsvilje. – det er ikke bare en prøve man går op til, det kræver en hel del af den unge hund, faktisk nærmest en lille mini fuldbrugsprøve, med mark, vand og apportering sammen dag.

Nala sluttede af med 150 point ud af 160, og blev prøvens bedste hund, - (det at blive prøvens bedste hund, betyder faktisk intet på denne test, det der betyder noget i denne test at der hele tiden dømmes til HUNDENS fordel, og meget jagtlig)

Jeg er meget stolt af den lille hund, og hun beviser hele tiden at hun er supervillig til at arbejde sammen, og jeg glæder mig til endnu flere oplevelser med hende…

En prøve igennem jagtbrugshunde, som jeg syntes der er værd at tage et syn på, ellers er der jo de tyske prøver hvor man kan få med levende ænder osv. også  – det at have muligheden for at være forskellige er fedt. Ligeså vel som når jet 2 kommer, den glæder jeg mig også rigtig rigtig meget til.

Måske jeg bare er en der er meget positiv, og glæder mig over alle valgmulighederne, og over at vi er ikke ens, og det skal vi heller ikke være, så ville det være kedelig, men vi skal som hundefører/mennesker måske være bedre til at se muligheder i stedet for begrænsninger, og hele tiden holde valgmuligheder åbne, og accepterer hinandens forskelligheder, - for i sidste ende vil vi alle jo nok det samme, have gode og velfungerende jagt og familie hunde, hvordan vi så ”tester” dem må være op til de enkelte, der er ingen tvang til noget af det.
 
 
 
 
Oplevelse med Nye og nyere tiltag af div. Test og prøver i DK.

JET 1 testen er en meget ny prøve og UT/AT er forholdsvis nye.
Disse 2 test/anlægsprøver var 2 som jeg aldrig havde stiftet bekendt skab med, derfor måtte jeg da prøve dem begge, for nemmere derefter at kunne udtale mig om dem, for en ting er at læse et regelsæt til derefter så at stå i det i praksis.
Jeg lagde ud med at skulle prøve JET1 testen, meningen var egentlig jeg skulle have dømt, men da der kun var 7 tilmeldte, så endte det med at jeg prøvede at tage min egen med, (en uge før testen, velvidende at
hun kun havde trænet disciplinerne 3 gange. Det viste sig så også til testen at det var simpenhelt for lidt træning, men den tager jeg 110% på min kappe det er bestemt ikke Nala´s skyld, hun klarede det faktisk rigtig fornuftig. Testen har forskellige elementer i sig, som minder rigtig meget om praktisk jagt, vi skal f.eks. køre i jagtvogn for at se om hundene udviser aggressivitet, vi skal gå på marken og i skoven, hvor hundene skal vise de ønsker at arbejde for os, og ikke bare skrider af H…. til.
De skal apportere jagtbar vildt, el. tamduer, hvor vildtet kastes og der trækkes et spor ind hvor de skal tage sporet op og så apportere vildtet, og aflevere til førernes hånd. – de skal gå pürsch med og uden snor, og til
sidst skal de forholde sig roligt V/førerens side, der stimuleres at vi er på jagt, hvor der drives klapjagt, med skud igennem et stykke skov.
Under hele testen står vi alle i en stor samlet klump, som vi gør på jagt og hundene skal virkelig lærer at lave ”ingenting” da der er rigtig meget tid hvor vi bare venter og venter..
En test som kan bestås eller ikke bestås, det er ingen konkurrence så hvis dommeren mener der er plads til forbedring tildeler de nye chancer. – det er en super god test som minder meget om det virkelige jagt liv.
Nala bestod testen en mdr. efter hvor vi havde fået lidt mere styr på ro, og morens mave ��

UT anlægstest en test som jeg virkelig have total misforstået, og var faktisk lidt nervøs for den – jeg havde hørt mange dumme ting omkring testen - og at hundene bare ville blive harefræsere og helt ustyrlige
bagefter osv. osv. til dels er noget af det nok rigtig hvis man bare går ud og træner den ene harer og eller friske spor efter den anden, - men det havde jeg så valgt ikke at gøre, jeg havde ladet hende tage en enkelt
harer tur, og et enkelt frisk spor, derefter koncentrerede vi os meget mere om lydigheden og kontakten, og så måtte vi jo se på dagen hvordan vi nu tacklede det, men i min teori så vil alle hunde jo som
udgangspunkt løbe efter vildt eller friske spor i så ung en alder.. fordi jeg skriver som udgangspunkt er netop at Nala havde mødt 2 harer efterfølgende, hvor hun bare kiggede på dem og tænkte med sig selv
dem henter jeg alligevel ikke, så hun gloede bare på dem, og gik videre i hendes søg – så må da indrømme nerverne kom selvfølgelig lige lidt meget frem. Dagen inden UT var vi så på markprøve der valgte hun så at
tage en harer tur, måske fordi der lige pludselig var flere hunde, og hendes aktivitets niveau var lidt højere end når man træner selv - så nerverne forsvandt da heldigvis lidt igen ��
Anlægstesten starter med et åben møde dommere og deltagere imellem, hvor der fortælles lidt om dagen, hvordan man fordeler point og hvad vi kunne forvente os derude osv, det var virkelig fedt at starte på
sådan en måde, det giver mega meget ro i maven.
Vi ankom til terrænet i Ballum, hvor testen startede med at dommere tjekkede chip, tænder, testikler, øjne og navlebrok. – derefter fik hundene lov lige at rende hornene af sig, sådan de kunne få skidt af.

Så gik testen ellers i gang, vi lagde ud med mark søget, her var det også vigtigt at hundene selv søgte hen til deres fører og viste de havde lyst til at samarbejde, hundene måtte meget gerne tage stand, hvis man
kunne påvise der havde været vildt, da man meget gerne vil se den unge hunds anlæg for stand – der bliver afgivet 2 skud på et tidspunkt for at vise om hunden er skudfast.. – når alle har været igennem, går man på
harer tramp, her er det vigtig at ser man en hare, skal man dække hundens øjne således, at hunden ikke går på syn, men rent faktisk bruger næsen for at der kan bedømmes næsearbejde.
En hund bliver valgt ud, og man vælger selv om man følge sin hund ud i en start line ca. 30 mtr. på sporet, eller om hunden selvstændig skal samle sporet op, Nala fik lov selv at starte sporet op, først tager hun
stand for lejet, derefter gik hun i gang med at følge sporet, hun følger ikke sporet så langt før hun slår af igen, hun vender så tilbage til mig, hvor hun lige slår rundt igen, og tager den op igen. – for mig var det
super at hun slår sig hurtig fri, for at søge mit samarbejde igen, nogle ville selvfølgelig gerne ønske sig et længere spor arbejde, men hun har bevist at hun vidste hvad det drejer sig om og fik præparatet meget
godt og 9 tal. hele dagen igennem, blev hundene testet så længe dommeren så at hundene kunne forbedre sig, og man vægtede hele tiden samarbejde og lydighed højt, denne anlægstest har jeg tit hørt folk sige, du
skal ikke træne til denne test bare lad hunden gå, men jeg mener så absolut at til denne test også, der skal man altså træne. Vi så mange tydelige eksempler på folk troede det var en walk over, og de bestod altså
ikke – samtidig med når dommerne havde set hvad de ville at spor fasthed, så skulle man kunne kalde sin hund hjem igen, det gik knap så godt for nogle, samme gjorde sig gældende når haren sprang foran
hundene de fik mulighed for at vise sporlaut, hvis ikke så hjem med hunden.

Så i det store og det hele til disse 2 nye tiltag, det er gode test for nye som gamle, det er 2 forskellige typer – og så alligevel ikk, begge 2 vægter faktisk samarbejdet mellem hund og fører rigtig højt.
Man skal uden tvivl træne til begge, - dog vil jeg fraråde men træner på mange harer spor og harer, for på et tidspunkt må den altså ikke det mere, og ingen grund til at slås for meget med det.. man kan blot havde
trænet på alm, kolde spor – en hunds jagt instinkt er i mine øjne, så stor at de tager gerne helt frivillig en harer tur, (måske ��)

God sommer til jer alle.. –
Hilsen Mona Storgaard
Mona Storgaard | Karl Jensens Vej 16, 6731 Tjæreborg  | Tlf.: 21920030 | jagtlysten@gmail.com